Handelsbetingelser

1. Generelt

Disse handelsbetingelser gælder for alle aftaler mellem Pondus Puds & Polering ApS og kunden, medmindre andet er aftalt skriftligt.

Ved bestilling af vinduespudsning, vinduesvask eller en fast serviceaftale accepterer kunden disse handelsbetingelser.

Vi udfører arbejdet professionelt og efter bedste evne, men resultatet kan afhænge af rudernes stand, tidligere vedligeholdelse, samt øvrige forhold på adressen.

2. Serviceaftaler og faste intervaller

Ved en serviceaftale aftales et fast interval for vinduespudsningen, for eksempel hver 4. 6. 8. eller 12. uge.

Den konkrete dato for besøget kan variere afhængigt af ruteplanlægning, vejr, sygdom, helligdage, ferie og andre praktiske forhold. Du vil altid modtage besked inden vores besøg på både mail og sms – skulle vi af den ene eller anden årsag blive forhindret i og møde op, vil du modtage besked derom hurtigst muligt.

Serviceaftalen fortsætter automatisk, indtil den opsiges af kunden eller Pondus Puds & Polering ApS.

3. Priser og moms

Prisen aftales ved bestilling eller ved oprettelse af serviceaftalen.

Priser til private kunder oplyses som udgangspunkt inkl. moms. Det samme gøres til erhverv.

Hvis forholdene på adressen viser sig at være anderledes end oplyst ved bestilling, kan prisen blive reguleret. Det kan for eksempel være ved ekstra mange ruder, svært tilgængelige vinduer, særligt snavsede ruder eller behov for ekstra arbejde.

4. Hvad er inkluderet i vinduespudsningen

Almindelig vinduespudsning omfatter pudsning eller vask af ruderne, alt efter hvad der er aftalt.

Medmindre andet er aftalt, omfatter prisen ikke særlig afrensning af fastsiddende belægninger eller materialer på glasset. Det kan for eksempel være maling, mørtel, lim, klistermærker, kalk, byggestøv, nikotin, silikone, fugemasse eller lignende.

Det samme gælder belægninger og gevækster som sten alger, alger, pollen, harpiks og andre forhold, der ikke kan fjernes ved almindelig vinduespudsning eller vinduesvask.

Sådanne opgaver kræver særlig behandling og kan aftales særskilt mod ekstra betaling.

5. Adgangsforhold og tilgang til vinduer

Kunden skal sørge for, at vi har adgang til de vinduer, der skal pudses.

Det betyder blandt andet, at låger skal være åbne, hunde skal være sikret, alarmer skal være slået fra, og genstande foran vinduerne skal være fjernet i det omfang, det er nødvendigt.

Hvis det kun er enkelte vinduer, der ikke er tilgængelige, vurderer den enkelte vinduespudser, om genstande forsvarligt kan flyttes, eller om vinduet skal springes over.

Hvis kunden ønsker, at vi udfører arbejde fra tagflader, skrå flader, udhæng, carporte, skure eller lignende, vurderer Pondus Puds & Polering ApS altid, om arbejdet kan udføres sikkert og forsvarligt.

Tagsten, tegl, skifer, eternit, plasttag, tagrender, overdækninger og lignende kan være skrøbelige eller påvirket af alder, vejr, mos, frost, slid eller tidligere skader. Kunden skal gøre os opmærksom på særlige forhold, skrøbelige materialer eller kendte skader, inden arbejdet udføres.

Hvis arbejdet udføres efter kundens ønske fra en tagflade eller anden særlig adgangsvej, sker det med forbehold for eksisterende svagheder, slid eller skrøbelige materialer. Pondus Puds & Polering ApS hæfter ikke for skader, der skyldes eksisterende forhold, almindeligt slid, porøse eller skrøbelige tagsten, løse materialer eller forhold, som ikke med rimelighed kunne opdages inden arbejdet blev udført.

Hvis adgangsforholdene vurderes uforsvarlige, for eksempel på grund af glatte underlag, løse fliser, stejle skråninger, farlige trapper, defekte altaner, skrøbelige tagflader eller lignende, forbeholder vi os retten til at springe vinduer over eller flytte besøget.

Hvis vi ikke kan udføre arbejdet på grund af manglende adgang eller uforsvarlige adgangsforhold, kan der opkræves hel eller delvis betaling for besøget.

6. Særlige adgangsforhold ved sne, is og vanskeligt føre

Kunden skal sørge for, at adgangsveje, indkørsel, gårdsplads, trapper, stier og øvrige relevante adgangsforhold på adressen er ryddet og forsvarlige, hvis arbejdet skal udføres.

Ved tung sne, is, glatte underlag, mudder, bløde græsarealer eller andre forhold, hvor der er risiko for at bilen kører fast, skrider, beskadiger underlaget eller ikke kan komme sikkert til eller fra adressen, vurderer den enkelte vinduespudser, om besøget kan gennemføres forsvarligt.

Hvis vinduespudseren vurderer, at adgangsforholdene ikke er forsvarlige, eller at der er væsentlig risiko for at køre fast eller beskadige bil, udstyr, underlag eller omgivelser, forbeholder Pondus Puds & Polering ApS sig retten til at springe opgaven over eller flytte besøget.

I sådanne tilfælde opkræves der som udgangspunkt ikke betaling for den del af arbejdet, der ikke udføres, medmindre den manglende adgang skyldes forhold, som kunden burde have udbedret eller oplyst om på forhånd.

7. Husdyr og udearealer

Hvis der er hund eller andre husdyr på adressen, skal kunden sørge for, at dyrene er sikret, inden vi ankommer.

Ved udvendig vinduesvask med rentvandsanlæg bruger vi ofte slanger rundt om huset. Kunden skal derfor sørge for, at havearealer, terrasser og adgangsveje er ryddet for hundeefterladenskaber og andre forhold, der kan gøre arbejdet uhygiejnisk eller vanskeligt.

Hvis der ikke er ryddet op, og vi vurderer, at arbejdet ikke kan udføres forsvarligt eller hygiejnisk, forbeholder Pondus Puds & Polering ApS sig retten til at springe dele af opgaven over eller flytte besøget. I sådanne tilfælde kan der opkræves betaling helt eller delvist for besøget.

Hvis vores udstyr, slanger, klude eller bil bliver væsentligt tilsmudset som følge af manglende oprydning, kan der opkræves et ekstra gebyr for rengøring og tidsforbrug.

8. Afbud og ændringer

Hos Pondus Puds & Polering ApS har vi som udgangspunkt ingen binding eller opsigelsesperiode på faste serviceaftaler. Kunden kan derfor til enhver tid opsige sin serviceaftale skriftligt, hvis kunden ikke længere ønsker at fortsætte.

Vi ønsker kun at have glade og tilfredse kunder, og derfor skal en serviceaftale ikke føles som noget, man er bundet af.

Vi planlægger vores ruter på forhånd, og derfor beder vi om, at afbud eller ændringer gives så tidligt som muligt og helst senest dagen før besøget. Ved afbud samme dag, afbud ved vores ankomst eller manglende mulighed for at udføre arbejdet på grund af forhold hos kunden, forbeholder Pondus Puds & Polering ApS sig retten til at opkræve hel eller delvis betaling for besøget.

9. Betaling

Betaling skal ske efter de betalingsoplysninger og frister, der fremgår af fakturaen.

Ved manglende betaling kan der sendes en venlig betalingspåmindelse. Hvis betalingen fortsat udebliver, kan der pålægges rykkergebyr efter gældende regler.

Ved gentagne betalingsproblemer forbeholder Pondus Puds & Polering ApS sig retten til at sætte aftalen på pause eller afslutte kundeforholdet.

10. Reklamation og tilfredshedsgaranti

Hvis kunden ikke er tilfreds med det udførte arbejde, skal reklamationen ske senest inden for 48 timer efter besøget.

Reklamationen skal så vidt muligt sendes med billeder, der tydeligt viser det forhold, kunden ønsker vurderet.

Tilfredshedsgarantien gælder for det arbejde, der er aftalt og udført. Kunden kan derfor ikke forvente, at almindelig vinduespudsning eller vinduesvask omfatter særlig afrensning, ruderens eller fjernelse af fastsiddende belægninger.

Reklamationer, der skyldes forhold uden for almindelig vinduespudsning, for eksempel kalk, mørtel støv, ridser, fastsiddende belægninger, sten alger, alger, pollen, harpiks, byggestøv eller lignende, betragtes ikke som fejl i det udførte arbejde.

Særlig afrensning eller ruderens kan aftales særskilt mod ekstra betaling.

11. Vejr og sikkerhed

Vinduespudsning kan som udgangspunkt godt udføres i både mørke, regn, tåge og frost.

Ved meget kraftig regn, hård frost, sne, storm, torden eller andre ekstreme forhold, der gør arbejdet uforsvarligt eller uhensigtsmæssigt, kan besøget blive flyttet.

Pondus Puds & Polering ApS vurderer altid, om arbejdet kan udføres sikkert og forsvarligt.

12. Rentvandsanlæg og vandafløb fra vinduer

Ved udvendig vinduesvask kan der anvendes rentvandsanlæg med filtreret nulpunktsvand uden sæbe.

Ved vask af vinduer over andre vinduer, altaner, butiksfacader, døre, sålbænke, fællesarealer eller lignende kan der naturligt løbe vand ned ad facaden. Vi forsøger altid at begrænse unødigt sprøjt og afløb, men almindeligt vandafløb kan ikke altid undgås.

Hvis vandet løber hen over snavsede flader, kan det tage snavs med sig nedad, ligesom ved regnvejr.

Det er kundens ansvar at sikre, at vinduesvasken kan udføres uden at skabe problemer med underboer, naboer, butikker, udlejere, ejerforeninger, boligforeninger eller andre berørte parter. Kunden skal derfor selv sørge for eventuel tilladelse, advisering eller afklaring, hvis der kan være risiko for gener ved vandafløb.

Pondus Puds & Polering ApS hæfter ikke for gener, klager eller krav fra underboer, naboer, butikker eller andre parter, hvis arbejdet er udført som aftalt, og vandafløbet skyldes almindelig udvendig vinduesvask.

Ved større vinduespartier kan der i nogle tilfælde forekomme mindre rester eller spor efter vanddråber, særligt hvis der er meget snavs, belægning eller vanskelige forhold omkring ruderne. Resultatet kan derfor variere afhængigt af rudernes stand og forholdene på adressen.

13. Skader, ridser og ansvar

Ruder er udsatte overflader, som over tid påvirkes af vind, vejr, støv, sand, pollen, byggestøv, kalk, tidligere rengøring og almindeligt slid.

Ved vinduespudsning og vinduesvask kan eksisterende ridser, mikroridser, belægninger eller skader blive mere synlige, når ruden bliver ren.

Pondus Puds & Polering ApS hæfter ikke for eksisterende ridser, almindeligt slid eller skader, der skyldes forhold ved ruden eller omgivelserne, herunder sand, støv, småsten, kalk, byggestøv, defekte fuger, porøse rammer eller ældre/slidte vinduer.

Pondus Puds & Polering ApS tager naturligvis ansvar for skader, hvis de skyldes fejl, forkert behandling eller uagtsomhed fra vores side.

14. Ruderens og særlig afrensning

Ruderens og særlig afrensning omfatter fjernelse af fastsiddende belægninger, for eksempel kalk, byggestøv, mørtelrester, maling, lim, silikone, klistermærker eller lignende.

Ved ruderens arbejdes der mere indgående med glassets overflade end ved almindelig vinduespudsning eller vinduesvask. Der kan derfor være en øget risiko for, at eksisterende ridser, mikroridser, slitage eller skader i glasset bliver mere synlige efter behandlingen.

Selvom arbejdet udføres så skånsomt som muligt, kan ruderens i visse tilfælde medføre mindre overfladiske ridser eller slitage i glasset, særligt hvis der sidder sand, byggestøv, mørtel, kalk, metalpartikler eller andre hårde materialer fast på ruden.

Pondus Puds & Polering ApS tager ansvar for skader, hvis de skyldes fejl eller uagtsomhed fra vores side. Vi hæfter dog ikke for ridser, slitage eller skader, der skyldes eksisterende forhold i glasset, fastsiddende partikler, byggestøv, tidligere behandlinger eller forhold, som ikke med rimelighed kan opdages inden arbejdet udføres.

Ruderens og særlig afrensning udføres kun efter særskilt aftale og kan medføre ekstra betaling.

15. Særlige forhold ved indvendig vinduespudsning

Ved indvendig vinduespudsning skal kunden sørge for, at der er fri adgang til vinduerne.

Møbler, planter, pynt, gardiner og andre genstande skal være fjernet eller flyttet i det omfang, det er nødvendigt for at udføre arbejdet sikkert og effektivt.

Pondus Puds & Polering ApS er ikke ansvarlig for skader på genstande, der ikke er fjernet, hvis skaden skyldes manglende adgang eller særligt vanskelige forhold omkring vinduet.

16. Personoplysninger

Pondus Puds & Polering ApS behandler kun de personoplysninger, der er nødvendige for at kunne administrere kundeaftalen.

Det kan for eksempel være navn, adresse, telefonnummer, e-mail, aftaleoplysninger og fakturaoplysninger.

Oplysningerne bruges til kundekontakt, planlægning, fakturering og almindelig administration. Oplysninger deles ikke med uvedkommende.

17. Kontakt

Har kunden spørgsmål til aftalen, fakturaen eller det udførte arbejde, kan Pondus Puds & Polering ApS kontaktes på:

Telefon: 93 400 405
E-mail: [email protected]

Pondus Puds & Polering ApS bestræber sig på at svare hurtigst muligt.